søndag den 22. juni 2014

Øretæver i luften

3 uger er gået siden mit sidste indlæg på min blog. Det betyder ikke at mit liv er kedeligt - nej tværtimod!
Det betyder at alt sker i en rasende fart og jeg kan knap nok følge med. Det betyder også at jeg ikke lægger mærke til alt hvad der sker omkring mig........før jeg pludselig lægger 2 og 2 sammen og opdager at der foregår noget bag min ryg. Først bliver jeg chokeret, derefter ked af det og nu er jeg bare mere kampdygtig end nogensinde før. Dét kan jeg takke 5-6 stærke personligheder for. De har lyttet, korset sig og givet mig lige præcis de ord med på vejen, som jeg har brug for. TAK. Én af dem sendte mig denne tegning og den er så sigende at jeg troede at hun havde tegnet tegningen selv pga. mine oplevelser, MEEEN det er jo vældig kendt i hundeverdenen:


Når det er sagt, så forhindrer det mig jo ikke i at juble over at jeg har haft succes i udstillingsringen sammen med Krageredens Maggie. Hun fik i sidste weekend sit 3. danske certifikat og blev dermed Dansk Champion. Endnu et mål er nået....og jeg kan godt love; der kommer mere!



Mit liv indeholder også alt muligt andet end hunde og hundesport. Jeg er i gang med en uddannelse som Industrioperatør, som faktisk er lidt krævende. Det er længe siden jeg har gået i skole og jeg var de sidste 4 år ikke i stand til at koncentrere mig om skoleting. Det har så indhentet mig nu og jeg gør alt for at bevise - for mig selv - at jeg godt kan. Om en uge er jeg tilbage på jobbet, for en kort periode, og her vil mit AMR-hverv ligeledes indhente mig. 
Michala læser til eksamen og bliver student i morgen. Kl. 15.15 giver hendes søster hende huen på og både John og jeg vil selvfølgelig stå ved hendes side. Fredag er der demission på skolen, lørdag kører de studenterkørsel og kommer her forbi. 
Malou's rejse til Mexico d. 3/7 fylder også en del - i mit hoved altså - alt det med  vaccinationer, planlægning, informøder og meget andet, ordner hun jo selv. Men i 1 måned skal hun være på den anden side af jordkloden og det bliver hårdt for os alle at undvære hende.

søndag den 1. juni 2014

Sikken en fest vi har haft nu i nat.............

Sikken en fest vi havde! Dejligt at arrangere en fest for sine venner og bruge så mange penge på én aften og så kommer alle bare i det bedste festhumør! Skøn aften vi havde i går og John & jeg vil gerne sige alle som var med til festen STOR tak for at I gav os den bedste 25 års bryllupsfest! Vi fik nogle helt vilde flotte gaver og vi kunne se at alle bare havde gjort sig umage. Super mange tak til jer alle. Også en stor tak til mine kolleger i DAPItraining for den flotte kurv og til Susan Hansen i Indien for spillet! Og vores 2 skønne tøser for kurven og specielt weekendopholdet! Vi glæder os! Pigerne havde også pyntet fint op ved indkørslen med sølvballoner:


Vi havde sat telt op på gårdspladsen og lejet runde borde.


Dette skulle næsten ende med at blive til et mareridt........hvis ikke lige det var for Vivian og Anne Weinkouff som reddede mig på målstregen. Jeg kan fortælle af erfaring at det er svært at finde hvide duge til runde borde på 170 cm i diameter!!!!!! Med mindre man vil betale en bondegård for leje! Tak Vivian & Anne!
Stor tak til Vivian som har lagt så mange timer i forberedelserne til bordpynten. Jeg kunne ikke have klaret det uden dig! Her er bordet - uden blomster:


Jeanette Hemmingsen havde lavet en fantastisk flot kage i dagens anledning:


54 mennesker festede til midt på natten og da vi endelig kunne gå til ro, så vi mere eller mindre sådan ud:


Klokken 17.00 søndag eftermiddag kørte teltet, bordene, stolene og alt servicen retur:


Vi er godt trætte, men ikke trætte af at nyde vores gaver! :O)
Det har været en dejlig weekend, og vi har været vidt omkring; skovhalekatte, DJ fra Vonge, Himmelhunden og visse gæster har ledt efter hyacinter! :O)

Til sidst tak til min dejlige mand, Malou & Michala. <3