Min sidste dag som praktikant er til ende og jeg sagde i dag farvel og måske på gensyn til IM1. Man skal aldrig sige aldrig!
IM1 er verdens største insulinfabrik og ja, den er enorm! Vi har alle i produktionen blåt tøj på. Jeg startede d. 6. januar. Her skulle jeg gennemgå alle afdelingerne fra Utility-Solvent til Gæringen til Grovrens til Finrens. Jeg har endda fulgt en smed og en arbejdsmiljørepræsentant. Nogle dage har virkelig været spændende og de er selvfølgelig fløjet af sted. Andre dage har været dræbende og jeg har været tæt på at opgive. Jeg har været led og ked af det og det har da smittet af på mit humør! Men nu lægger det jo ikke til mig at opgive, så jeg har selvfølgelig gennemført! Men der har været store kriser i mit hovedet undervejs! Jeg har dog mødt nogle skønne mennesker, som har gjort det hele værd og det er da lidt vemodigt at skulle sige farvel til dem!
Nu begynder 8 ugers skoleophold og nu kommer de "små grå" på overarbejde! Det gælder fagene: Engelsk - som jeg har det helt fint med. Matematik - Uha jeg hørte vist ikke rigtig efter i skolen. Sidst men ikke mindst Kemi - det er helt nyt for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar