søndag den 4. maj 2014

Weekendtur til Orø

Jeg fik i julegave af John, et weekendophold på Orø Kro. Efter et meget travlt forår med diverse hovedprøver, prøver som prøveledere, deltagere, dommer og dommeraspirant, Diezels brækkede ben, opstarten på 2 uddannelser og samtidig få familien til at fungere så optimalt som muligt, så var det rigtig rart at tage afsted på en afslappende weekendtur til Orø.
Dog inden vi tog afsted, måtte vi jo ikke glemme Aqua! Æblevangens Aqua blev fredag d. 2. maj 9 år gammel. Tillykke dejlige Mus! Aqua er ikke i topform. Hun kæmper lidt med nogle knuder hist og pist og hendes kloløsning er i øjeblikket desværre i udbrud! :o(


Orø er en rigtig dejlig ø med den skønneste natur og rigt fugleliv. Vi fik både fredag, lørdag og søndag gået nogle gode lange vandreture med Calle & IceQ.



 Ice beviste at hun er stor nok til at tage på weekend med "storebror" Calle. Ikke et eneste vuf har lydt fra bilen! Hun har "vokset" enormt på denne weekend!
Vi er til gengæld blevet underholdt af andre årsager i denne weekend. Vi er ikke de eneste par som har været afsted på Orø kro. Fredag aften i restauranten sidder der bl.a. 2 par sammen ved et bord. Der er også andre i restauranten. Nogle er almindelige gæster, andre er weekendgæster som John og jeg og disse 2 par. Alle bliver høfligt betjent af i alt 3 tjenere. Inde ved siden af restauranten ligger krostuen, hvor nogle stamgæster også skal have dagens ret: Stegt flæsk med persillesovs. Vi andre i restauranten får også en lækker krabbesuppe til forret.
Pludselig ud af det blå, får den ene af kvinderne fra bordet med de 2 par, en "hjerneblødning"! Hun skaber sig vildt og voldsomt over at have ventet SÅ LÆNGE (ca. 12 min.) på sin hovedret. Hun havde fandme bestilt dette ophold d. 6. marts og så skulle hun fandme også have mad før dem der sad inde i krostuen. Hun skulle nok sørge for at avisen fik denne behandling af vide dagen efter! Sådan blev hun ved og ved og ved. Hendes 3 medrejsende blev meget pinlig berørte af hendes opførsel og prøvede virkelig at stoppe hende, men det gjorde det kun endnu værre! Da alt har lagt sig til ro igen, så begynder hun at forlange Irish Coffee til dem alle 4, som et plaster på såret for at have ventet SÅ LÆNGE på sin mad. Ja og sådan blev det! Alle ønskede bare fred for en kvinde i 60'erne som manglede pli, situationsfornemmelse og ganske almindelig sund fornuft!

 Om lørdagen skulle det vise sig at en anden kvinde i samme aldersgruppe skulle stjæle billedet i restauranten. Det blev også en pinlig affære. Allerede ved entreen til restauranten kommer hun syngende ind, skide fuld og på rulleskøjter........
Lørdag aften er der levende musik til maden og det var også meningen at musikkeren skulle synge til, men det sørgede vores nye veninde nu for! Godt lød det ikke og det blev ikke bedre efter et par flasker rødvin! Til gengæld er vores fredagsveninde nu helt stille. Vi hører hende ikke sige er eneste ord. Jeg tror hun er total paf over at en anden har overgået hende.
John og jeg spiste vores 3 retter og vendte snuden mod vores værelse. Vi skulle alligevel ikke danse til den lyse morgen. Vi skulle have fred og DET fik vi ikke på Orø Kro.


Men vi har nu set en hund række tunge og det grinte vi lidt af. Der var heller ikke så meget andet at grine af - den aften!

Vi har gået på Luskestien!
 Vi holder en lille pause
Stormen har været hård ved stranden!

Udsigten er rigtig god på nordøen!

På én af vores vandreture blev vi passet op af en mand. Det viste sig at være en Breton-mand. Og snakken gik jo selvfølgelig på jagt, markprøver og hunde.

Tak, John, for en virkelig dejlig weekend. En vandre-mini-ferie lige efter mit hoved!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar